Om projektet
Projekt oversigt
- Placeret ved Kærbøl Mark i Esbjerg Kommune
- Antal vindmøller: op til 6 møller
- Vindmølle højde: op til 180 meter ved vingespids
- Installeret kapacitet: ca. 43,2 MW
- Forventet produktion: ca. 132.000 MWh/år. Produktionen vil kunne dække ca. 29.300 husstandes årlige elforbrug, ved et forventet forbrug på 4.500kWh.
- Energiparkens forventede levetid: mininum 30 år
Eurowind Energy A/S har søgt Esbjerg Kommune om at opføre vindmøller ved Kærbøl Mark.
Projektet i Esbjerg Kommune består af 6 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 180 meter.
Projektområdet Kærbøl Mark er placeret mellem Ribe og Gredstedbro ca. 2 km øst for rute 24 ( Varde Hovedvej) , så den sydvestligste mølle ligger ca. 3 km nord for den nordligste bydel af Ribe og ca. 5, 8 km nordøst for Ribe Domkirke. Gredstedbro ligger ca. 3, 5 km nordvest for den sydvestligste mølle.
Esbjerg Kommune har investeret i at synliggøre arbejdet med FN’ s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling samt udarbejde en Klima- og bæredygtighedsplan, hvor et energianlæg med vindmøller vil understøtte flere af målene, som Esbjerg Kommune har særlig fokus på.
Energiprojektet ved Kærbøl Mark er derfor en væsentlig brik i udviklingen frem mod at realisere kommunens fælles energipolitiske mål.
Der forventes nedtaget en enkelt bolig indenfor 6*totalhøjden af vindmøllerne, hvilket vil svare til 720 meter fra hver mølle.
Rotordiameteren vil være 162 meter for hver enkelt mølle og totalhøjden vil ikke overstige 180 meter.
Den forventede produktion estimeres til ca. 132.000MWh/år svarende til forbruget i ca. 29.300 husstande med et gennemsnitligt forbrug på 4.500KWh.
Gode kilder til information om vindmøller og vedvarende energi
VidenOmVind
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Ofte stillede spørgsmål
Kan møllevinger genanvendes?
Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.
De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Hvor meget må vindmøller støje?
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.
Vedrørende lavfrekvent støj
Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.
Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Hvordan opstår skyggekast fra vindmøller – og hvor stort er problemet?
Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Kilder: Dansk Solkraft (2021), VidenOmVind.dk, Aarhus Kommune, Danmarks Statistik, Danmarks Naturfredningsforening (2019), Landbrugsstyrelsen (2023), Energistyrelsen (2021)